Happy hour

Foto: Pixabay for Pexels.

Happy hour er en engelsksproget markedsføringsbetegnelse for et tidspunkt på dagen, hvor en bar sælger alkoholholdige drikkevarer til nedsat pris.

En mulig oprindelse til begrebet er den amerikanske flåde, hvor happy hour i 1920'erne var en foruddefineret underholdningstime ombord på skibe, hvor boksning og brydekampe fandt sted, med det formål at lette stresset hos besætningen, der opstod ved at være på havet i en længere periode.

Happy hour er i dag almindelig hos barer og restauranter fra mandag til torsdag, helst sidst på eftermiddagen mellem kl. 16 og 20.

Det er almindeligt at indføre happy hour for at tiltrække kunder på et tidspunkt, der ellers ville være stille.

I nogle områder er happy hour forbudt bl.a. på Ibiza og Mallorca i kampen mod drukturisme. I Danmark er happy hour tilladt på steder med spiritusbevilling.

Ligesom besætningen på den amerikanske flåde havde brug for stresshåndtering efter lang tid på søen, har nutidens mennesker også brug for at koble af og stresse af efter en lang og hektisk dag. Jeg havde brug for at afkoble efter en lang dag og så frem til min happy hour.

Rigtig mange mennesker vågner om morgenen efter en nat med en nat med dårlig søvnkvalitet. De vågner og oplever en let angst over livet og dagens opgaver (dette kender jeg alt for godt, eller kende jeg alt for godt, det er nemlig stoppet efter jeg har skiftet rødvinen ud med meditation og min alkoholfri livsstil). Nå, men det jeg ville frem til er, at de fleste af os vågner lidt halv stresset og urolige op og vågner op til en masse forpligtigelser, børn der skal have madpakker og følges afsted til et bestemt tidspunkt inden arbejdet venter, sidst på eftermiddagen kæmper man for at nå det hele inden turen går hjem igen. Hvor indkøb, tøjvask og madlavning venter.

Du har sandsynligvis befundet dig i en lettere stresset tilstand hele dagen. Åh, ikke at forglemme frokost pausen, der blev brugt på at scrolle på de sociale medier (som oftest også skaber stress). Så kan man altså godt for komme til at købe ind til sin egen lille happy hour i supermarked på vej hjem.

Min happy hour var mellem 17.00 - 18.00 hvor jeg drak et par glas rødvin, fik en lille buzz, så tog det hele lidt letter, madlavningen var sjovere, jeg slappede af, alle kokke drikker da vin når de laver mad, det er raffineret og det er lig med det gode liv.

Det vinen så gjorde ca. kl. 18. 40 var at gøre mig træt og lidt irritabel, jeg kunne ikke rigtig tage mig sammen til at gå en tur eller mediterer, det kunne heller ikke med alkohol i blodet, jeg fik ikke trænet, læst eller skrevet.

Så det blev mest til Netflix eller at folde vasketøj, hvilket jo også er fint altså det med vasketøjet. Jeg blev trist over af jeg ikke fik arbejdet på mine drømme om at skabe noget der giver værdi til andre.

Rødvinen fik dog også noget positivt frem i mig, min kreativitet, jeg fik mange kreative ideer til min business, hvilket jo var fedt; MEN også frustrerende for jeg fik ikke handlet på dem. De blev ikke til noget.

Hvilket gjorde at jeg blev skuffet over mig selv og følte at jeg ikke kunne stole på mig selv, når jeg havde besluttet mig for at gøre noget og ikke gjorde det ikke, det er virkelig disempowering.

BTW en af det rigtig positive ting jeg har fået i gave, nu hvor jeg er alkoholfri, er at jeg kan stole 100% på mig selv. Da alkohol (1 flaske rødvin om ugen) var en del af mit liv kunne mine børn, min mand, min familie og venner stole 100% på mig. Men jeg stolede ikke på mig selv, jeg viste inderst inde godt at de aftaler jeg havde lavet med mig selv, om at træne, skrive, mediterer, lave det vigtige telefon opkald sansynligvis ikke ville blive til noget. Jeg havde ofte en undskyldning for ikke gøre det, som var svært eller krævede noget af mig.

Hov, endnu en vigtig pointe i forhold til rødvinen og madlavningen, jeg fik ikke spist så meget aftensmad, som jeg gør nu, jeg er meget mere velnæret i dag. Jeg får spist mere næringsrigt og sundere.

Jeg har tendens til undervægt (må man skrive det), derfor er det godt for mig at få spist mere og bedre. Rødvinen stjal min appetit.

Det jeg søgte med min happy hour var at afstresse, være glad og slappet. Men det jeg i virkeligheden fik ud af min rødvins happy hour, var at jeg små dulmede mine følelser, stressede min krop og flygtede fra min daglig dag og vågnede lidt halv deprimeret op næste dag. Jeg måtte konkluderer at min rødvins happy hour ikke fungerede for mig.

Der måtte en ny form for happy hour til. En happy hour der kunne regulerer mit nervesystem efter en dag med meget at se til.

Selv om vi har set på film, Instagram, reklamer, selv oplevet den afslappende følelse alkohol først giver os og set vores forældre slappe af med et glas er alkohol ikke en metode til at afstresser os, alkohol gør det modsatte.

Jeg mener det er essentielt at vi alle sørger for at have en praksis som regulerer vores nervesystem minimum en gang om dagen. Alkohol regulerer ikke vores nervesystem.

Da jeg studerede yoga i Indien husker jeg stadig hvordan hele landsbyen faldt til ro ved solnedgang, det var en kollektiv regulering aff nervesystemet, hvordan aberne sad på husmurerne og kigge på solnedgangen og jeg kiggede med sammen med dem.

Chasing sunsets kalder jeg min happy hour (ordet happy hour klinger for meget af bodega for mig og jeg elsker solnedgange). Jeg har ikke noget fast jeg gør, men tidspunktet er fastlagt og ikke til diskusion. Oftest enten skriver, læser, mediterer jeg eller går en tur i naturen.

At regulere nervesystemet efter en stressfyldt dag indebærer at anvende forskellige teknikker og strategier for at hjælpe kroppen og sindet med at komme tilbage i en tilstand af balance og ro.

Stress kan aktivere kroppens kamp-eller-flugt-respons, hvilket øger niveauerne af stresshormoner som kortisol og adrenalin. For at modvirke dette, er det vigtigt at engagere det parasympatiske nervesystem, som fremmer afslapning og restitution. Her er nogle metoder, der kan hjælpe med at regulere nervesystemet.

Ideer til din nye Chasing sunset

1. Åndedrætsøvelser

Dyb og kontrolleret vejrtrækning kan hjælpe med at aktivere det parasympatiske nervesystem. Teknikker som diafragmatisk vejrtrækning eller 4-7-8 åndedræt (indånding i 4 sekunder, holde vejret i 7 sekunder og udånding i 8 sekunder) kan være særligt effektive.

2. Mindfulness og meditation.

Mindfulness-meditation og andre former for meditation kan reducere stress og fremme følelsen af ro. Ved at fokusere på nuet og acceptere tanker og følelser uden dom, kan man mindske den mentale belastning.

3. Fysisk aktivitet

Motion, som yoga, gåture eller mere intens træning, kan hjælpe med at reducere stresshormoner og frigive endorfiner, som forbedrer humøret og fremmer afslapning.

4. NSDR (Non sleep - deep rest) praksis som for eksempel Yoga Nidra

Dette indebærer en systematisk afpænding fysisk. mentalt og følelsesmæssigt.

5. God søvn

Kvalitetssøvn er essentiel for at regulere nervesystemet. At etablere en regelmæssig søvnrytme og skabe et afslappende sovemiljø kan hjælpe kroppen med at komme sig efter stress.

6. Social støtte

At tilbringe tid med venner og familie eller tale med nogen om dine bekymringer kan give følelsesmæssig støtte og reducere stress.

7. Afslappende aktiviteter

Engagere sig i aktiviteter, der bringer glæde og ro, såsom læsning, journaling, kreativ udfoldelse (tegning, maleri) eller at tage et varmt bad.

8. Ernæring og hydrering

En sund kost og tilstrækkelig væskeindtag kan understøtte kroppens evne til at håndtere stress. Undgå overstimulation fra koffein og sukker sent på dagen.

Ved at integrere nogle af disse teknikker i din daglige rutine, kan du bedre håndtere stress og hjælpe dit nervesystem med at vende tilbage til en tilstand af balance og ro.

Previous
Previous

Join the proxywine revolution

Next
Next

Skab din egen meditationspraksis