Julegavekurven.

Foto: Inga Seliverstova for Pexels


Part 1:

I de her dage bruger jeg en del energi på, at tænke på en julegavekurv, som min mand har fået i julegave fra sit arbejde.
Jeg har altid elsket gavekurve, at gå på opdagelse i kurven og få nye lækre smagsoplevelser.
Det der er med denne gavekurv er, at den som mange andre gavekurve indeholder vin, rødvin som var min favorit alkohol.
Gavekurven står stadig på min mands arbejde, og nu går jeg og tænker på gavekurven, om han måske tager den med hjem i dag.  

Det skaber uro i mig, at tænke på at vi skal have rødvin i huset. Vi har aldrig, eller i hvertfald meget sjældent alkohol i huset, ikke fordi det er bandlyst, men fordi der ikke er nogen i huset der drikker det. 

Alkohol fylder ikke så meget i min bevidsthed til dagligt, som den gjorde engang. Jeg tænker aldrig på at købe en flaske vin, når jeg handler ind, det tænkte jeg på tidligere, stort set hver gang jeg handlede ind.
Jeg ved at jeg kommer til at bruge en del energi på det. at have vin i huset. Skal - skal ikke, det er spørgsmålet.
Det der stresser mig er alt den energi jeg allerede bruger på at tænke på vinen i gavekurven.

Det er skaber en form for kaos/ubalance i mig.

Jeg må konstaterer at min indre “Wine Witch” håber at kurven lander i dag og hun er i gang med at hviske alle mulige grunde til at jeg har brug for et glas. Så som “det er  jo jul, jeg er lidt trist, det har været en lang krævende dag, jeg har brug for et glas pga. julestress og forventninger”.

Ved du ikke hvad en Wine Witch er, er det en del at din bevidsthed der forsøger at overtale dig til drikke alkohol, vende tilbage til det trygge og kendte, en del af dig som beskytter dig mod at mærke det der er svært og ubehageligt.
Og en del af dit ubevidste sind som stadig er overbevist om at alkohol gør dig afslappet, sjov, sexet, modig, kunstnerisk o.s.v.

Part 2:

Gavekurven er ikke er ankommet endnu, men jeg har besluttet at tage et glas en af juledagene. 

At tage et glas, minder mig om hvorfor jeg ikke drikker. 

Det der er vigtigt for mig i den her beslutning er at jeg ikke bare vanemæssigt og halv stresset åbner en flaske og tager et glas, mens jeg laver mad og 7 andre ting. 

Det skal være mindfull drinking.

Mit udgangspunkt for at tage et glas skal være afbalanceret, grounded. 

Jeg har ingen regler i forhold til alkohol. Bortset fra denne. Hvis jeg overvejer eller vælger at tage et glas en sjælden gang, skal jeg først have lavet et sæt yogaøvelser, åndedrætstræning eller yoga Nidra først.
På den måde får jeg et mere balanceret og rent udgangspunkt at træffe min beslutning ud fra.

Så nu må vi ses om det bliver til noget med det glas.

Part 3: 

Det er mandag og julekurven landet på adressen, den indeholder 2 flasker dyr vin og 1 flaske portvin, samt en masse dejlig chokolade.
Det er eftermiddag vinen frister, men og jeg har aftalt med mig selv at lave Yoga Nidra i aften, så derfor snupper jeg et stykke chokolade (stort stykke) chokolade i stedet for.

Jeg får lavet min Yoga Nidra og rødvin kunne ikke være mindre tillokkende bagefter.
Jeg går i seng stolt af mig selv. 

Tirsdag: Min mand har sat flaskerne indbydende og dekorativt frem i køkkenet. Det gør at hver gang jeg går ud i køkkenet, ser jeg flaskerne og det giver et sug i maven. Skal, skal ikke? Det kræver så meget energi. Jeg sætter flaskerne væk bagerst i støvsugerskabet, ude af syn ude af sind. 
Min mand sætter flaskerne frem igen, han synes de bidrager til stemningen i køkkenet, det han bestemt ret i men vi aftaler at sætte dem væk. Tak for opbakningen🤗

Onsdag: I dag skal det være.
Jeg har besluttet mig for at nyde et glas rødvin fra julegavekurven. Jeg er bevidst om at jeg stadig har en overbevisning om det at drikke et glas vin er romantisk, nydelse, afslapning, voksent, lig med det gode liv.
Men det jeg reelt oplever er en ubehagelig og brændende fornemmelse, der starter i hals og rejser ned i gennem kroppen til maven, herefter en lammende følelse og let snøvler stemme og risikoen for at sige ting jeg ellers ikke ville sige.
Jeg tænker også på at alkohol jo er skadeligt, vil ødelægge min nattesøvn og gør mig angst dagen efter. Og at min lille buzz kun vil vare ca. 25 min. At jeg derefter er træt og ude af balance.
Efter et halvt glas når jeg frem til at det ikke er det værd og hælder resten i vasken. 

Vin bliver mindre attraktivt og mere uinteressant i mit liv.

Det er et godt sted at være. 
Vi får gæster i morgen, hvor jeg vil nyde et glas danskvand med lime og byde på et glas rødvin. Så er de flasker ude af verden. 

Previous
Previous

TV serie der giver mig lyst til at drikke alkohol.

Next
Next

GUIDE: Forbered dig til en succesfuld hvid januar.